Loppemarkedet 2015 ved formanden

Vi takker alle for et flot loppemarked 2015.Loppemarked_logo_150px

Vi er super taknemmelig for alle der hjalp til og besøgte vores fantastiske loppemarked.

Tallene er ikke heeelt gjort op endnu men omsætningen sneg sig op på DKK 143.000,- med et desværre rekordlavt besøgsantal på 1.200 besøgende. Vejret var tildels med os med – overskyet, truende med regn – hvilket dog holdt temperaturen nede. Skal dog tilføjes at selvom vi havde rekordlavt besøgsantal kan vi konstatere at de få har aldrig før givet så meget som i år. Med hele DKK 119,-/besøgende er dette en ny rekord, hvilket jeg takker både sælgere for deres flotte indsats og ikke mindst talegaver samt besøgende der gav til et godt formål – TAK!

Vi havde lavet lidt om fra forrige år med hensyn til placering af lejede stader, hvor bl.a. Kurt’s Øko-kød stod for mad til de besøgende samt hjælpere. Herudover kunne man se reklame skilte/bannere rundt omkring som f.eks. KBH Tegn&Byg skilt. Uheldigvis og med stor ærgrelse missede vi opsætningen af RGS90 bannere pga. en misforståelse som vi efterfølgende vil sikre får sine bannere opsat og præsenteret ved fodboldbanen under kampe i efteråret.

Efter endt Loppemarked kunne jeg blot stå og se på et super engegement når det gjaldt oprydningen. Jeg var selv med, men både øvre- og nedre skolegård var tømt, borde fjernet, skolegård fejet på blot én time! Dette gjort kunne vi alle gå ned på banen og holde fri samt ikke mindst fejre os selv for et vellykket Loppemarked og ved aftenstid gå op og blive bespist af ØkoKurt’s fantastiske mad.

Årets Loppe gik til Grethe Svendsen som siden starten altid har været behjælpelig og stadig hjælper til, samt ikke mindst en stor hyldest til de oprindelige bestyrelses medlemmer der stiftede Vennerne, som Grethe selv med sin mand, var en delmængde af.

Et stort tak til alle der hjalp under hele forløbet optil årets 40. Loppemarked, uden Jer intet Loppemarked – TAK!

Mvh. Jon Tallbacka
TIF’s Venner v/Formanden