Forsiden

Standerhejsning 2018

Naturligvis har du/I reserveret lørdag d. 7. april 2018 til årets standerhejsning!
Vi mødes ved klubhuset kl. 12.00, hvor vi traditionen tro hejser flaget. Derefter går turen med bus til .. (gæt gerne), hvor vi vil tilbringe nogle hyggelige timer sammen.

Tilmelding senest 23. marts. Mere info.

Formålet med Vennerne er at støtte aktiviteterne i TIF, både økonomisk og fysisk.

De økonomiske midler bliver givet til Tikøb Idrætsforening til ekstraordinære formål, som ikke støttes af det offentlige. Det kan blandt andet være fodboldtrøjer og træningsdragter til spillerne, tilskud til tennistræning, måtter til gymnastikhold samt tilskud til ture.

Det er også et mål for Vennerne at skabe et socialt samværd, dels omkring TIF-aktiviteterne, men også blot at være sammen om en standerhejsning, gløggaften eller Sct. Hans.

Alle kan blive medlem af Vennerne

Medlemsskabet af Vennerne giver dig mulighed for at udvide din bekendtskabskreds på en konstruktiv og hyggelig måde, og du bliver hurtigt integreret i bylivet. Prisen for at være medlem er kr. 150,-/pers./år.

Har du lyst til at høre mere om aktiviteterne, eller vil du melde dig ind i Vennerne, så kontakt Vennerne.

Det får du som medlem af Vennerne:

Standerhejsning: Starten på idrætsåret. Flaget hejses og der arrangeres en hemmelig tur ud i det blå med efterfølgende spisning i Klubhuset.


Skt. Hans aften: Der arrangeres et hyggeligt arrangement med bål på golfbanen, og der er båltale samt salg af drikkevarer.


Loppemarked: Afholdes ikke længere og der hentes ikke effekter. I stedet afholdes en markedsdag i august måned, hvor det er muligt at leje stadeplads for et beskedent beløb.


Gløggaften: Der indbydes til hyggeligt samvær i Klubhuset til gløgg, æbleskiver, julemusik og julequiz. Afholdes tirsdagen efter Juletræsfesten.


Borde, stole og flagstænger udlånes: Som medlem af TIFs Venner har du mulighed for at låne borde, stole og flagstænger. Kontakt Vennerne.